22 55 80 01 - Ring endelig: vi giver gratis fodervejledning - Telefontid: hver dag kl. 8-19
Vi er e-mærket
Total:0,00 DKK 
Ingen varer i kurven
Gå til kurven
FRAGT KUN 40,-
Fri fragt ved køb
over 400 kr.
Vi sender igen om:
  • Introduktion og diagnose

    Introduktion og diagnose

    I denne artikel sætter vi fokus på hundelopper og kattelopper. Hvordan ved du, om der er tale om et loppeangreb? Hvad kan du gøre for at forebygge lopper, og hvad kan gøres, hvis uheldet allerede er ude? Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på i det følgende. Kommenter gerne artiklen, hvis du har viden om alternative metoder, der kan anvendes i kampen mod de små blodsugere.



    De fleste forbinder lopper med kløen og kradsen. Derfor bør du være ekstra opmærksom, hvis din hund eller kat klør sig meget, da der kan være tale om et loppeangreb. For at stille diagnosen kan du først og fremmest tjekke pelsen efter. Sørg for at have et godt lys at arbejde i. Dernæst går du pelsen efter ved at føre en flad hånd mod hårene, så huden bliver synlig. Hvis du kan få øje på små peberkornslignende elementer i pelsen, så er der en god chance for, at det er loppernes afføring. Prøv evt. at give din hund eller kat et bad. Bliver vandet rødt, så er der formentlig tale om lopper, da hæmoglobinen, i det blod de har suget, vil farve vandet. Alternativt kan du lægge ekskrementerne på et fugtigt stykke køkkenrulle, hvor de vil skifte farve fra sort til rød. Er du i tvivl om, hvorvidt din hund eller kat har lopper, så kontakt din dyrlæge, der med sikkerhed kan fastslå, om det er tilfældet og samtidig vejlede dig i forhold til behandling.


    Der er tidspunkter, hvor dyrlægen bør kontaktes med det samme. Det er i tilfælde, hvor hunden eller katten reagerer allergisk over for loppeangrebet. Det ses ved en meget voldsom og uudholdelig kløen hos dyret. Ligeledes bør dyrlægen kontaktes, hvis killinger eller hvalpe angribes kraftigt, da det kan føre til blodmangel.

  • Om lopper

    Om lopper

    Loppe er det almindelige navn for insekter fra ordenen Siphonaptera, som er vingeløse insekter med munddele tilpasset til at kunne gennembore hud og suge blod. Der skelnes mellem katteloppen (Ctenocephalides felis) og hundeloppen (Ctenocephalides canis). Begge kan de finde på at bide mennesker og dermed overbringe smitte, men de lever ikke på mennesker.

     

    Loppen er mørk, er ca. 1,5-3,3 millimeter lang og kan blive 2-3 år. Hunnen kan i sin levetid nå at lægge op mod en million æg. Til trods for sin ringe størrelse kan loppen hoppe ikke mindre end 18 cm. op i luften og 33 cm. i en vandret vinkel. Det blodsugende insekt er den oftest forekommende parasit hos hunde og katte, og det er stort set umuligt at udrydde den, når først den er kommet ind i huset. Loppen angriber året rundt, så der er ikke nogen bestemt cyklus for den. Så snart loppen er klækket vil den lede efter en vært, hvor den kan sidde i ro og mag og suge blod.

     

    Når lopperne parrer sig, lægger de æggene i pelsen. På grund af æggenes glatte overflade vil mange drysse ud af pelsen og ligge rundt omkring, hvor hunden eller katten færdes. Ægget klækkes og ud kommer en larve, der nu vil gå på jagt efter dens foretrukne føde, som er skæl og ekskrementer fra de voksne lopper – eller sågar bændelormeæg, der senere kan blive overført til værtsdyret. Larven laver sig en kokon, hvori den forvandler sig til en puppe, der til sidst udvikler sig til en voksen loppe inde i puppen. Tiden det tager for larven at blive en færdig loppe er stærkt afhængig af temperaturen, den befinder sig i. Under danske forhold har luftfugtigheden vist sig ubetydelig i denne sammenhæng.

     

    Hvordan finder loppen så sin vært? Jo, den har faktisk et ret avanceret system, hvormed den registrerer lys/skygge, udåndingsluft, vibrationer og varme fra pattedyr i dens nærhed. Derfor kan der lige pludselig komme mange lopper på en gang, der alle har fornemmet samme vært. Det er derfor ikke usædvanligt at opleve et masseangreb, idet man træder ind i et rum med lopper på lur, efter længere tids fravær. En loppe vil i gennemsnit bruge ca. 10 % af sin levetid på kæledyret.

    Kilde: netdyredoktor.dk

  • Forebyggelse og behandling af hundelopper og kattelopper

    Forebyggelse og behandling af hundelopper og kattelopper

    Når vi har med lopper at gøre, er forebyggelse (f.eks. med flydende hvidløg) absolut den nemmeste vej at gå, fordi det kan være svært at komme af med lopper, når de først har taget ophold på vores kæledyr eller i vores have. Hvis du har problemer med, at lopperne får adgang til huset via kæledyr, der færdes udenfor eller måske vilde dyr, der opholder sig i din have, så kunne en god taktik være at spraye et insektmiddel beregnet til udendørs brug på de områder, hvor passager foregår. Det vil mindske antallet af lopper, der får adgang til huset.

     

    Er loppeproblemet blev omfangsrigt inde i huset, så bring kæledyrene til dyrlægen, så de kan blive behandlet, mens du grundigt støvsuger og vasker alle områder, hvor dyrene har adgang til. Uklæggede loppeæg kan forblive passive i fx et tæppe eller sprækker i op mod et år, og klækkes hvis det rette miljø indfinder sig. Derfor er det nødvendigt at rengøre grundigt efter et loppeangreb samt smide støvsugerposen ud bagefter.

     

    De mest almindelige metoder til at forebygge og behandle loppeangreb kommer som pipetter, tabletter eller spray. Der er en række forskellige mærker fx Frontline, Bayvantic, Effipro, Program Vet eller Advantage. Vi vil ikke gå i detaljer med hvert mærke, men grundlæggende beskrive hvordan de enkelte behandlingsformer virker med udgangspunkt i de aktive stoffer, der typisk anvendes.

     

    Det skal være op til dig som hunde- og/eller katteejer at afgøre, hvilken metode du finder bedst. Som udgangspunkt er vores holdning, at der så vidt muligt bør forebygges og anvendes naturlige metoder, hvorfor vi også præsenterer nogle alternative metoder at forebygge og behandle lopper på. Men altså først en gennemgang af nogle typisk anvendte stoffer, der forekommer i bl.a. de nævnte mærker.

     

    Lufenuron er et stof, der forhindrer loppeæggenes udvikling, således de ikke forvandles til voksne lopper. Stoffet kommer i pilleform til hunde og mikstur til katte, og virkningen har en varighed på 3-4 uger. Gives stoffet hver måned kan man forebygge, at lopperne formerer sig. Stoffet forekommer i bl.a. Program Vet.

     

    Et alternativ til lufenuron er methopren, der også stopper loppens udvikling. Stoffet findes bl.a. som spray, der kan anvendes enten direkte på dyret eller i omgivelserne efter en grundig rengøring. Anvendes methopren som spray på dit kæledyr, holder virkningen i 3-4 uger men virker til gengæld i et halvt år, hvis det anvendes som behandling af omgivelserne. Stoffet findes bl.a. i Frontline sammen med det næste stof.

     

    Fipronil anvendes ligesom de førnævnte også til både hunde og katte. Vi har her at gøre med et langsomt virkende giftstof, som dræber loppen, når den kommer i berøring med kæledyret. Virkningen holder i ca. 2 måneder hos hunde og ca. 5 uger hos katte. Stoffet findes både i pipette og som spray.

     

    Imidacloprid kan også anvendes til hund og kat. Dens virkning holder i 3-4 uger og har samme virkning som fipronil og slår dermed lopperne ihjel, når de kommer i kontakt med det behandlede dyr. Stoffet findes i bl.a. Advantage.

     

    Nitepyram kommer i tabletform og gives til hunde og katte i forbindelse med fodring. Virkningen starter ca. en halv time efter indtagelse og vil dræbe alle voksne lopper på værtsdyret inden for fire timer. Virkningen fortager sig efter et døgn eller to. Stoffet forekommer bl.a. i Capstar Vet.

     

    Her er en lille oversigt over loppemidlerne:

     

      Dræber lopper Dræber loppelarver/æg Beskytter mod flåter Gør lopperne sterile Aktivt stof
    Advantage X X     Imidacloprid
    Bayvantic X X X   Imidacloprid og permethrin
    Capstar Vet X       Nitenpyram
    Effipro X   X   Fipronil
    Exproline Vet X   X   Fipronil
    Frontline Pour-on X   X   Fipronil
    Frontline Combo X X X   Fipronil og (S)-methopren
    Prac-tic X X X   Pyripol
    Program Vet       X Lufenuron

     

    Visse midler bør ikke anvendes, hvis der er tale om meget unge, syge eller drægtige dyr, så vær opmærksom på om det middel, du ønsker at anvende, har forbehold, der inkluderer en eller flere af disse grupper. Der kan også være stoffer, der ikke bør anvendes på samme tid. Hvis du er i tvivl, bør du altid kontakte din dyrlæge, inden du behandler.

     

    Foruden de nævnte stoffer findes der en række andre måder, du kan forebygge og behandle loppeangreb på, fx naturmidler, der er mere skånsomme mod dyrene og miljøet. De præsenteres her som alternativer til de stoffer, vi nu har gennemgået, og hvorvidt virkningen er den samme, bedre eller ringere, er vi ikke i stand til at vurdere. Vi synes blot der bør nævnes så mange alternativer som muligt, så du som dyreejer kan prøve dig frem og vurdere, hvad der virker bedst for dig og dit kæledyr. Har du erfaringer med at anvende nogle af disse metoder, så kommenter gerne på artiklen, så din erfaring kan komme andre til gode.

     

    Det første, vi vil nævne, er flydende hvidløg, som er et naturprodukt baseret på er saften fra friske hvidløg. Det er nemt at anvende, lugter stort set ikke og er meget drøjt i brug. Det bør doseres dagligt for at opnå maksimal effekt mod lopperne. Obs! Ved brug af hvidløg til katte, er det vigtigt at følge producentens anvisninger meget nøje, og ikke give for meget. Så virker det rigtig godt. Men brug ikke for meget, for hvidløg i for store mængder kan være giftigt for katte.

     

    Det er også muligt at anvende forskellige metoder til at føje nye dufte til dit kæledyr, så det bliver mindre attraktivt for lopperne. En opskåret citron, der har ligget i blød i en flaske vand natten over, kan sprayes grundigt i hundens pels  – pas på ikke at ramme øjnene. Der kan med fordel også sprayes i hundens omgivelser. Når dit kæledyrs seng rengøres, kan der behandles med en lille smule eucalyptus olie, og når hunden bades, kan du tilføje lidt lavendel.

     

    Kilde: simplestewardship

     

    For hundeejere er det derudover også muligt at anvende et ravhalsbånd. Ravhalsbåndet fungerer efter sigende ved, at der opbygges let statisk elektricitet, der får lopperne til at holde sig væk. Effekten vokser over tid, hvorfor hunden vil blive mere og mere immun over for loppeangreb. Af samme grund bør halsbåndet ikke tages af, da det forringer den langsigtede effekt.

    I samme boldgade findes en anordning, der kan placeres i hundens eller kattens halsbånd, som udsender ultralyd og dermed skulle afskrække lopperne. Den er allergivenlig og har ingen bivirkninger. Der er flere apparater med denne måde at forebygge loppeangreb.

    Vi er stødt på et gammelt husråd til glæde for katteejere, der ønsker at forebygge mod lopper ved hjælp af forskellige urter:
    ”Katte kan slæbe utøj med inden døre, fx lopper, og hvis dette skal forebygges, kan man polstre kattens pilekurv med ambra, rejnfan, malurt eller polejmynte. Det er gamle husråd, som stadig virker. Katten sover sødt oven på urterne, og lopperne flyr. Urterne kan også bruges som shampoo, hvis katten skal have renset pelsen.”

    Kilde: idenyt.dk

     

    Vi har nu været igennem dels en præsentation af loppen, måder at diagnosticere, forebygge og behandle loppeangreb på og har haft fokus på både konventionelle og alternative metoder. Vi håber, at du har fundet denne gennemgang nyttig, og at den har bidraget med ny viden og inspiration til måder, hvorpå du kan forebygge og behandle loppeangreb hos dit kæledyr. Vi opfordrer som sagt til, at læserne bidrager med gode råd og tips til endnu flere metoder at få bugt med lopperne på, så del endelig din viden med os. Hvis du har prøvet nogle af de gennemgåede metoder og vil dele dine erfaringer, så skriv gerne en kommentar med dine oplevelser.

    Kommentarer til denne artikel er mere end velkommen

    Hvis du mener, vi præsenterer fejlagtige informationer, eller du mener, at noget skal nuanceres eller tilføjes, så skriv venligst dit forslag til os. Vi følger positivt op på alt, du kan bruge kontaktformularen her i bunden af siden.

    Fraskrivelse af ansvar

    Pet Food Nord er ikke diætister eller dyrlæger, og vi kan ikke stilles til ansvar for, hvad indholdet af artiklen inspirerer folk til at gøre. Ej heller kan vi tage ansvar for sider, vi linker til fra denne artikel.
     

    Copyright PetFoodNord.dk
    Artiklen eller dele heraf må ikke kopieres uden skriftlig tilladelse.
    Dog må man gerne citere fra artiklen, uden at spørge, hvis man samtidig angiver tydelig kilde og copyright indehaver, samt der skal være et tydeligt link direkte til artiklen i sin helhed.

     

    Research og tekst: Julie Bennedbæk Skou